FRISENLUND SØ

Dette så jeg i dag......

29. maj 2016

En meget speciel dag.

I dag så jeg for første gang Mårhund i levende live, endda to af slagsen, og samtidig meget tæt på en ca. 40-50 meter. Øv Tikkaen stod derhjemme i våbenskabet 😥 og dog...... de havde sikkert et kuld hvalpe et eller andet sted som ville gå en tragisk skæbne  i møde hvis far og mor ikke kom hjem til hulen igen....

Jeg anmeldte episoden og der vil nu blive taget action på sagen af kyndige hænder.

Jeg så også dette forårs første rålam - ja det var allerede så gammelt at det kunne følge mor, meget meget sødt.......desværre har jeg ingen billede ........

Jeg filmede Stor Flagspætte i færd med af fodre de meget sultne unger i træet.....de larmede utrolig meget.....hele tiden - - -og spætten var ikke genert .....den fløj bare i fast rutefart og jeg ku' filme i ro og mag.

I dag så jeg også:

Harer

Råvildt

Råbuk

Gråand

Sumpmejse som havde travlt med at fodre sine unger i redekassen

28. maj 2016

Fantastisk, den Rødryggede Tornskade har taget bo sammen med sin mage i vores eng.

Den overvintrer i det sydlige Afrika, så det har også været lidt af en rejse. 

Føden består af insekter, gnavere og småfugle, som opdages fra en udkigspost i toppen af buske og træer. Byttedyr kan gemmes ved at tornskaden spidder dem på torne, jævnfør navnet tornskade.

Derudover bød dagen også på:

Skovmår. Den løb op ad stammen på et træ for derefter at springe ned igen. Den gjorde det flere gange.......Ved ikke om det var en form for work-out🤔?

Harer 

Råvildt

Gravænder

Grønbenede Rørhøns

Gråænder

Stor flagspætte ved reden fuld af skræppende unger.

And på rede + æg i andehuset på Favorit-Søen.

Sommerfugle

En sværmer

20. maj 2016

Uha uha en spændende aften.

Vejret var ok og som altid, en fornøjelse derude i naturens fjernsyn 😀

Jeg har altid troet, at Blishønen var den mest dominerende i et vandhul/sø. Den kunne holde alt og alle i ave, en pain in the ass på f.eks. gråænder.

Men denne aften fik jeg bekræftet, at den har sin overmand i form af den Grønbenede Rørhøne.

Længe og i flere omgange så jeg, hvordan Blishønen blev angrebet og måtte dykke på grund af de konstante og hårde angreb fra den Grønbenede.

Når Blishønen dykkede, for at undslippe angrebet, cirklede den Grønbenede rundt om sig selv for at se, hvor "Bliseen" nu dukkede op til overfladen igen, for at indlede endnu et angreb.

Virkelig underholdende 🤪 - se billedet hvor de praktisk taget løber på vandoverfladen...

Denne aften så jeg også:

Stor flagspætte

Gravand

Gråænder

Sneppe

Grævling

Råbuk

......og 2 af ugleungerne, som nu har taget springet ud af redekassen.

18. maj 2016

Efter en lidt stille start på aftenen, endte den faktisk med at blive lidt sjov 🤩

Først så jeg en gammel rå komme trissende stille og roligt ud i engen. Hun lyttede lige engang da hun hørte skud inden hun forsvandt i skoven.

Ugleungerne hængte som sædvanligt halvvejs ud af redekassen. Og solsortene og skovskaderne var vildt oprørte over forældreuglerne. Billedet viser en af ungerne som spejder efter mig - de er jo næsten vænnet til at "det vandrende træ" (mig i ghillie suit og camouflage paint) kommer forbi 😉

På vej hjemad så jeg nok et dyr på engen mod den nye sø. Jeg stoppede og kiggede, det samme gjorde dyret. Da den havde vurderet, at "det er nok ik' noget " begyndte den igen at esse. Op med kikkerten så jeg lige kunne se hvad det var for et dyr. Det var et bukkelam fra sidste år. Mens jeg stod og kiggede blev han forstyrret af sin søster. Så begyndte de at jagte en hare - de hyggede sig gevaldigt. Mens de løb rundt pürschede jeg tættere på. Vi endte med at stå i bevoksningen på hver sin side af grøften der adskiller de to engarealer.

Vinden susede rundt i "gryden" dernede, så det endte med, at de blev lidt usikre og forsvandt i skoven, dog i et noget tøvende tempo med mange stop. Et hyggeligt møde med to dyr jeg ikke tidligere har set.

Lidt senere på hjemturen gennem den nye skov., sprang der pludselig et smaldyr ud på skovvejen foran mig, ca 15 m væk.

Den blev SÅ forskrækket, frøs et øjeblik, for derefter at løbe smældende væk.

Ja det blev den ved med længe. Da jeg nåede hjem til gården kunne jeg stadig høre den.....

De unge dyr var i deres flotte røde sommerdragt, mens råen stadig havde vinterpelsen hist og her.

Af dyr har jeg denne aften set:

Fiskehejre

Sneppe

Hare

Gråandrikker

Blishøne (....blev jagtet af Grønbenet Rørhøne)

Grønbenet Rørhøne

Agerhøns

...og selvfølgelig, ugleungerne.

16. maj 2016 - Jagtsæsonen "skudt" i gang

Jeg var knapt kommet på plads, på min post, før den første buk viste sig.

En MEGET ung buk. En jeg havde observeret igennem nogen tid. 

Den måtte gerne vokse sig stor og stærk, inden den evt. skulle blive til bøffer. Så jeg nøjedes med, at nyde at kigge på den, mens den legede "hej gut" og spiste lidt af alle mulige buske og træer. Den nåede næsten hele vejen rundt om mig, inden den fortrak til skoven efter at have underholdt mig et kvarters tid.

Det næste dyr jeg så, passerede skovvejen med et kort ophold. Jeg kunne se, det var en buk, men kunne ikke lige placere hvilken en det var (jeg kender jo efterhånden dem som går på vores jord). Den forsvandt i et spring op ad en skrænt og ind i skoven, for lidt senere, at dukke op lidt tættere på. Jeg kunne nu se, at det var den u-lige seksender, som jeg har fulgt igennem lang tid, også inden den fejede opsatsen (se billede). Den var ude på ca 75 m, hvilket jo er liiiiiiige rigeligt for en buejæger 😉.

Jeg valgte ikke, at pürsche efter den(selvom vinden var "rigtig"), for ikke evt. at støde for meget vildt rundt på denne premiere morgen.

Jeg er sikker på, at "vi" nok skal mødes igen 😀

Derudover så jeg 

Grønbenet rørhøns

Gravænder

Gråænder

Blishøns

Spætmejser med foder til ungerne i redekassen

Harer

Agerhøns 

Fasan

Natugleunger, 3 stk i hvinand-redekassen

14. maj 2016

I dag har jeg set:

3 bukke

Natugle

2 natugleunger i kasse 21 (....eller er der tre?....🤔)

Hare 

Fasan

Agerhøns

12. maj 2016

Klokken er nu 22 og jeg er lige kommet hjem fra skoven, What a night 🤩

I dag har jeg set:

Hare 

Fasan

Agerhøns

3 bukke 

Gråænder 

og en natugle på tætteste hold - en cool mother fucker.

10. maj 2016

Dagen er knapt begyndt og jeg har allerede set:

Agerhønsene samme sted som i går.

Hvad mon dagen videre vil bringe?

Den hvide musvåge.

En hare.

Der var 3 hunde med på tur, så det blev ikke til så meget mere i dag.....

9. maj 2016

Fra haven ser jeg i dag:

Fasanhane både morgen og aften.

Et agerhønsepar i den nyanlagte vildtmark på folden.

Skønt, agerhøns er ellers efterhånden et sjældent syn😥 

8. maj 2016

Dagens første dyr så jeg fra terrassen.

En flot og kraftig buk krydsede folden. Den havde ikke travlt, så jeg kunne rigtigt nå at observere banditten. Han havde endnu ikke fejet opsatsen - og flot det var han.

Alt i alt så jeg på denne dag:

4 bukke

2 råer

Stødte 2 dyr og så en som jeg ikke kan sige om det var en buk eller en rå

En hare

Skovmår

2 natugler. En i Towten og en i den gamle skov over mod Poul's

En spurvehøg

og en Gråandrik på søen ved Favoritten.

Billedet, en af af bukkene....jaaeee jeg kommer tæt på, man er vel ikke buejæger for ingenting 🤭

7. maj 2016

7 stykker råvildt, heraf 1 buk

Snepper, måske flere eller den samme som cirklede rundt.

2 harer

2 natugler som tudede til hinanden og fløj rundt i "Towten", den ene landede lige foran i et træ, max 10 m væk. Den sad og kikkede på mig med sine store øjne inden den igen spredte sine store vinger og manøvrerede i glidende flugt henover mit hovede, fantastisk.