Rufus & Mårhundene

DAG 1 – 30.05.2016

At man som buejæger jagter oplevelsen mere end selve det at få et bytte med hjem er så sandt så sandt.

Men oplevelsen denne morgen på buejagt, gav en helt og meget meget ekstraordinær hændelse som var helt fantastisk.

Historien tager sin begyndelse denne søndag morgen i bukkejagten. Jeg havde pürschet rundt i skoven men endte med at sidde og nyde morgensolen fra en skydestige.

Først så jeg gårdkatten komme spadserende hen ad skovvejen. Den gik lidt i zig zag og undersøgte alt på sin vej.

Pludselig så jeg et andet dyr komme i sigte en 60-70 meter fra stigen, nøjagtig samme vej hvor katten kom fra. Den så faktisk ud som den gik i kattens fodspor.

Jeg var ikke i tvivl om, at det var en mårhund, men jeg kom i tvivl om jeg måtte nedlægge den med buen, om det kommer under kategorien regulering, hvilket man jo ikke må med bue!

Jeg SMS’ede til en jagtkammerat, som jeg tænkte sikkert også sad og lurede med buen i en busk på denne tid, 07:15, og spurgte hvad han mente.

Da mårhund er en invasiv art, er der jagttid hele året, og det er derfor ikke regulering, så jeg var klar hvis banditten kom ind på de 20-25 meter. Det skete ikke, men jeg fik nogle fantastiske billeder.

Da jeg et par timer senere kom hjem og så mine fotos igennem, kunne jeg se, at det rent faktisk var to forskellige mårhunde jeg havde fotograferet, hvilket tydeligt ses her.

Jeg sendte et par billeder af de to mårhunde som dokumentation, samt sted og kontaktoplysninger til den mårhundejæger som var i min region.

Vi mødtes på Frisenlund. Jeg havde jo mange spørgsmål og fik forelagt hvordan opgaven, med at få fat i mårhundene, bedst kunne håndteres.

Kunstgraven, hvor vi forventede at de boede, var ca. 300 meter fra gården så vi gik ned og kiggede på området og fik lukket de to indgange til graven.

Så hentede vi diverse udstyr samt min ruhårede gravhund Rufus(Gravmand Cæsar),  som har været trænet på ræv.

Kunstgraven er ca 20 meter lang og har 3 kedler. Planen var, at vi først ville åbne alle 3 kedler så de var hurtige at åbne når vi skulle bruge dem og så tage gangene een ad gangen.

        

Da de tre kedler var fri og vi var klar til aktion gik vi retur til den ene indgang hvor et sælsomt syn ventede os, og hold nu fast: Foran indgangen lagde en harekilling!

Det kunne kun betyde een ting, nemlig, at en af de voksne mårhunde var udenfor graven, ude og hente føde. Virkelig underligt. Vi havde gået der og snakket og gravet og larmet, og alligevel havde mårhunden afleveret mad til ungerne bag os. Det var vist ikke set før kunne jeg forstå på J.A.

Øv øv øv. Men vi holdt os til planen – og lukkede Rufus ind i graven, og DET ville han gerne.

Der gik også kun kort tid, så kom han ud med den første hvalp, som han hurtigt og effektivt aflivede. 

Så røg han derind igen. Der var lidt gumlen og tumult, det lød faktisk som havde han fat i nok en hvalp, men han kom ikke ud med nogen!!

Han pressede nu en hvalp mod kedlen hvor J.A: kunne tage den, så var den første del tømt. Samme metode blev brugt i næste del, 2. kedel, men der kom ingen, den del var tom. Det samme gjaldt 3. kedel. Der var nu det sidste stykke mod den anden indgang og vi lod Rufus gå ind så han kunne trykke de resterende individer mod kedlen...

Der gik ikke lang tid, så kom det første voksne dyr. Det var hannen, så det var altså hunnen som var ude på jagt.

J.A. kunne tage den uden problemer, og Rufus hentede endnu en hvalp, hvorefter han nu kunne trykke de sidste hvlape frem mod kedel 3.

Færdig arbejde. Så var graven tømt. Flot arbejde af Rufus, og J.A. sagde, at det var vist første gang man havde brugt lodsejerens egen hund J

Alt i alt 6 hvalpe og 1 voksen han.

Det var besluttet, inden vi gik i gang, at de to voksne skulle tages levende og bruges som Judas dyr, så hannen blev anbragt i en transportkasse.

Ungerne blev aflivet og sendes nu til undersøgelse, om de skulle være bærere af sygdomme etc.

Den ene indgang til første kedel blev efterladt åben da vi gik derfra.

Det forventes nu, at hunnen lægger sig i den og afventer hvalpene og hannens tilbagekomst ”fra tur”.

Det ser vi i morgen ........

DAG 2 – 31.05.2016

Som planlagt tog vi igen ned til rævegraven for at se om vores forventninger blev indfriet, og tæven var kommet retur i løbet af natten.

Desværre viste det sig ikke at være tilfældet, men der var stærk fært så Rufus var temmelig interesseret.

Plan B blev nu taget i brug og hannnen som vi fangede dagen før, var blevet udstyret med et halsbånd med sender og sluppet fri ned i graven’

Vi snakkede nu lidt om hvor hun kunne befinde sig i området – og der ligger et andet kunstgrav kompleks knap 100 m derfra. Længere, med 2 indgange og også med 3 kedler.

Vi besluttede, at undersøge om det kunne være en mulighed.

Og ja, ganske rigtigt. Der var lugt af mårhund ved gravens ene indgang. Hvis ikke hun stadig var der, havde hun ihvertfald været.

Indgangene blev nu spærret og kedlerne lokaliseret, frigjorte og klar til at åbne.

Da den første kedel blev åbnet, lagde der en død mårhundehvalp. Dette betød, at hun i løbet af natten havde hentet den 2. hvalp, som vi mente, vi havde hørt Rufus tage inde i røret ved første grav.

Vi fulgte samme fremgangsmåde som ved grav 1, her var vi bare heldigere, at hunnen lagde sig mellem kedel 1 og kedel 2.

Rufus gik uden problemer i graven og fik hende også ud, men da hun opdagede, at der sad en og ventede hende ved kedelåbningen, fortrød hun og lagde sig fast i røret.

Det gav Rufus en del kamp, for nu var hun virkelig blevet sur, og ja selvfølgelig også bange. Så modstanden blev følgelig større.

 

Der foregik en del kamp i graven og det kostede mårhunden en del pels og Rufus en skramme ved øjet, men hvis han ikke var arrig, så blev han det ihvertfald, da det begyndte at gøre ondt..

Men trykke hende ud af graven kunne han dog ikke, så der måtte bruges en alternativ metode.

 

Hun blev presset ud ved hjælp af en drænslange, som kunne følge gangens bue, og til sidst måtte hun give efter og J.A. kunne tage hende, da hun kom frem i kedlen.

 

Desværre for mårhunden var planen nu ændret og den skulle alligevel ikke bruges som Judas og derfor aflivet.

Summa summarum, 7 hvalpe og 1 voksen aflivet. 1 Judas løs men det er kun et spørgsmål om tid før han er fanget igen.

Og RUFUS, han skulle hjem og have et karbad Vild

Men hvad gør man ikke for at få lov til at være stjenen i sådan en historie.

Ja og træt bliver man også – det er hårdt arbejde i de snævre, mørke gange............

 

 

 

TO BE CONTINUED........

DAG 3 - 10.06.2016

Vi var blevet varskoet, at denne dag ville J.A. og en kollega fra Naturstyrelsen komme og indfange vores "Judas".

Pejlet på mårhunden havde vist, at han stadig var i området, selvom det nu var 10 dage siden hans mage og hvalpe blev indfanget.

Han blev via pejlet lokaliseret til at ligge i et skel, hvorfra han, med hjælp fra en jagthund, blev trykket til, at søge tilflugt i den kunstgrav, hvor netop hans mage 10 dage tidligere havde søgt tilflugt.

 

Denne dag havde mårhundejægerne deres egen gravhund med,

(til stor fortrydelse for Rufus Trist). En lille trøst var det dog, at "afløseren" viste sig at være en tro klon af Rufus, da han selv havde den alder - en 4 år gammel skønhed Waou

Dette blev så afslutningen for denne mårhundefamilie.

Erfaringen siger, at der højst sandsynligt vil komme andre mårhunde til, da vi åbenbart bor i et, for mårhunde, attraktivt område med moser og søer, ræve- og grævlingekomplekser, samt masser af småskove og enge og dermed en del vildt.....

Men vi har ihvertfald alle lært en del om denne dyreart og en del erfaringer rigere